Forudsætningen for at kunne evaluere effekten af medieindsatsen er, at der løbende foretages en eller anden form for effektmåling. Nogle virksomheder gennemfører ikke effektmålinger, hvilket går det svært at dokumenter effekten af medieindsatsen. Der er flere muligheder for at evaluere medieindsatsen. Den mest benyttede metode er brand lift analyser, som måler udviklingen i relevante KPI’er, som kendskabsgrad, vurdering eller købsintentioner. Marketing Mix Modeller (MMM) eller attribution modeller er mere avancerede modeller til at måle effekten med. Attribution modeller bruges til at analysere kunderejsen online. Svagheden ved modellerne er, at de beskriver kunderejsen, men de forklarer ikke årsagen til at kunden har købt. MMM er bedre til at forklare hvorfor købet er blevet foretaget, da de inkluderer langt flere forklarende variable.